Birkenstock

Birkenstock

Hos Jydepotten finder du de populære sandaler, som virkelig har vundet indpas hos kvinder verden over. Birkenstock er nemlig et brand, der har specialiseret sig i sko og sandaler som lægger vægt på sunde fødder, høj kvalitet og funktionelt design. Birkenstock findes i mange varianter og farver, og her på siden har vi samlet vores flotte udvalg, hvor du både kan finde den klassiske Arizona eller den moderne Gizeh, udvalget er stort så lad dig endelig friste.


Banebrydende mode

Birkenstocks historie begynder allerede i 1774, da grundlæggeren af virksomheden, Johann Adam Birkenstock, bliver noteret i kirkebøgerne som skomager. Der skulle dog gå yderligere hundrede år, før Birkenstock for alvor begyndte at etablere sig som den sko virksomhed, vi kender i dag. Siden grundlæggelsen har fokus dog altid været på ortopædiske sko, som er skabt til at blive brugt. I de første mange år på markedet, rejste Birkenstocks ejere rundt omkring og gav foredrag samt publicerede artikler, der kunne sælge idéen om ortopædiske sko til folk. I 1925 købte virksomheden deres første fabrik og begyndte at producere den originale, blå fodseng og mens kunderne steg stødt, kunne Birkenstock fortsat udvide. Fra da af voksede virksomheden eksplosivt og Birkenstock definerer i dag for mange, komfortabel fodmode. De ergonomiske fodsenge, udviklet med hjælp fra eksperter og hundrede års erfaring, har nemlig vundet indpas verden over.


En model til enhver smag

Hos Jydepotten er Birkenstock en evig favorit - både hos os og vores kunder. Med mange forskellige modeller at vælge imellem, er der nemlig noget for enhver smag, til enhver årstid. Sommer er også hurtigt blevet synonym med Birkenstock, og deres sandaler kan med sikkerhed sætte det sidste touch til et godt outfit. De klassiske modeller, Arizona og Gizeh, vender tilbage sæson efter sæson, mens Birkenstock er blevet modigere med farver og prints, som er mere sæsonbetonet, men altid med deres signatur fornemmelse for tidløse designs. Og netop disse designs er utroligt let genkendelige - selv med et moderne touch.


Bæredygtig produktion i en hurtig verden

Den tyske skogigant følger ikke kun med tidens skiftende designs, de lytter også til deres kunders såvel som verdens behov. I en tid hvor bæredygtighed er et stigende behov for både forbrugere og planeten, gør Birkenstock deres til at producere så grønt som overhovedet muligt. Skoene er lavet i de bedst mulige materialer og med den rigtige behandling kan de holde i utroligt mange år. Dét har også altid været et fokus for virksomheden, når de har udvalgt materialer, farver og prints, og det går igen under deres produktion, som bærer præg af et bæredygtigt sind. Birkenstocks materialer er derfor også udvundet af naturen, og de mest populære og brugte materialer er kork, naturlig latex, skind og uld. Brandet lægger vægt på altid at forsøge at genanvende og genbruge deres materialer og deres produktionsfase er mindst ligeså fokuseret på bæredygtighed, hvilket gør Birkenstock det perfekte valg til den grønne forbruger.